Hop til hovedindholdet

Kommunal regnskabsaflæggelse 2021


På dette kursus opnår du en bedre forståelse af de kommunale regnskabsregler, regnskabsaflæggelse, balance, herunder anlægskartotek og krav til registrering af forpligtelser mv.

Du får et godt overblik over reglerne og de seneste ændringer/præciseringer fra Indenrigs- og Boligministeriet. Herunder krav til hvad regnskabet skal indeholde og hvilke obligatoriske oversigter, der skal udarbejdes.

Desuden får du et indblik i kommunens balance og kendte problemstillinger ved opgørelse af udvalgte poster og nye/specielle forhold.

Kursisten inddrages i undervisningen ved at have mulighed for at komme med egne problemstillinger til kursusprogrammet og via cases.

Du er formentlig økonomikonsulent/-medarbejder. Kurset er generelt oplagt til personalet i kommunens økonomiforvaltning. Du har interesse for og opgaver i forhold til kommunale regnskabsområder og regnskabsaflæggelse.

Kurset går i dybden med de nyeste udmeldinger i regnskabsreglerne, væsentlige punkter og fagområder. Kurset giver et generelt indblik i den kommunale regnskabsaflæggelse, og styrker kursistens kompetencer og viden herom.

Vi gennemgår følgende:

Krav til regnskabsaflæggelse efter Indenrigs- og Boligministeriets regler:

    • Seneste regelændringer fra Indenrigs- og Boligministeriet
    • Formkrav og tidsfrister i henhold til Kapitel 7 i Budget- og Regnskabssystem:
      • Opstilling
      • Noter
    • Kommunens balance
      • Afstemning og specielle problemstillinger i forhold til værdiansættelse mv.
      • Fysiske aktiver og anlægskartoteket
    • Andre regler og forhold vedrørende de kommunale regnskabsforhold.

Kurset forløber over en dag i tidsrummet fra kl. 8.30 – 16.00 inkl. forplejning. Der er morgenkaffe/brød i tidsrummet kl. 8.30-9.00, ligesom der vil være frokost og eftermiddagskaffe/kage inkluderet i kurset.

Du vil modtage planchepræsentation og evt. øvrige undervisningsmateriale inden afvikling af kurset, således at du har mulighed for at medbringe det på kurset.

Pris: 3.995 kr. ekskl. moms. BDO kunder opnår rabat på prisen. Kontakt kurser@bdo.dk eller din lokale revisor, hvis du ikke allerede har modtaget en invitation fra os.

Kurset holdes i Silkeborg den 10. januar 2022, og i Roskilde den 12. januar 2022.

Der er ikke nogen tilgængelige arrangementer i øjeblikket.