Indlæser
Gå-Hjem-Møde: Det specialiserede børne- og ungeområde
Dato og tid
Torsdag d. 2. april 2020 kl. 14:00 til 16:30
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 23. marts 2020 kl. 14:00
Sted
BDO i Aarhus,
Kystvejen 29,
8000 Aarhus C
BDO i Aarhus
Kystvejen 29
8000 Aarhus C
Gå-Hjem-Møde: Det specialiserede børne- og ungeområde
Arrangementsbeskrivelse
ARRANGEMENTET ER AFLYST SOM FØLGE AF COVID-19Det specialiserede børne- og ungeområde har over en årrække været under pres. Presset kommer både fra ændringer i borgernes behov, og som konsekvens af stigende opmærksomhed blandt andet fra statens side. Der er af samme grund stort fokus på området i kommunerne, og der har siden statsministerens nytårstale været stor debat om kommunernes fremadrettede håndtering af blandt anbringelsesområdet og statens muligheder for regulering af området.
BDO har i efterhånden mange år arbejdet tæt sammen med de danske kommuner om at styrke arbejdet på det specialiserede børne- og ungeområde. Vi har derfor en helt naturlig interesse i udviklingen på området, og følger udviklingen ganske nøje, både i debatten og forskningsrelateret.
For at styrke vores fælles afsæt for den fremtidige styring af området holder vi et gå-hjem-møde den 2. april 2020 i Aarhus, hvor vi vil drøfte fremtidens tendenser, og sammen tage en diskussion af hvilke redskaber og handlemuligheder man har som kommune.
Mødet henvender sig til direktion og ledelse (myndighedschefer, økonomichefer, udførerchefer) samt udviklingsansvarlige inden for det specialiserede børne- og ungeområde.
Til mødet vil BDO tegne de store linjer op, og inddrage relevant viden om området.
Program
14.00: Ankomst, kaffe, kage og networking
14.30: Fremtidens styring på det specialiserede børneområde
Styringen af blandt andet anbringelsesområdet er anderledes end styringen på eksempelvis dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Mængden af regler og det offentlige fokus er større på daginstitutionsområdet og folkeskoleområdet, og styringsrummet fungerer derfor på en anden måde. Vi vil i dette oplæg tage afsæt i en nylig artikel publiceret i tidsskrift for Socialpædagogik 22. årg. nr. 2, 2019, og vil ud fra artiklens tema Politisk interesse og politisk styring af anbringelsesområdet for udsatte børn og unge, give vores syn på den fremtidige styring af området.
Oplægget holdes af Esben Juul Hansen, som er Senior Manger i BDO´s rådgivningsafdeling og Steen Juul Hansen, som er Docent og forskningsleder ved VIAs Center for Ledelse, Organisation og Samfund.
Link til artiklen
15.15: Kommunernes egne fokusområder
I forlængelse af oplægget vil vi sammen tage en kort plenumdiskussion af den nuværende situation. Hvilke styringsrum ser de enkelte deltagere, og hvilke fælles forståelsesrum har vi i arbejdet med det specialiserede børne- og ungeområde? BDO vil på denne halve time facilitere en kort plenumrunde, hvor vi laver en kort optegning af de forskellige holdninger og tiltag, som de deltagende kommuner har iværksat, og påtænker at iværksætte. Optegningen vil efterfølgende blive rundsendt til deltagerne.
15.45: Succes med anbringelsesområdet
I Randers Kommune har man i en årrække arbejdet med at få styr på udgifterne på det udsatte børneområde, samtidig med at man har arbejdet med udviklingen af den socialfaglige kvalitet.
Det har blandt andet betydet forandringer på anbringelsesområdet, både i forhold til antal, valg af anbringelsestype, pris osv.
Familiechef i Randers Kommune Ann Hermansen vil give et indblik i den proces de har været igennem. Hun vil gennemgå udviklingen på anbringelsesområdet i Randers Kommune, og også beskrive dilemmaer, centrale læringspunkter og fejlkilder, som man med fordel kan have fokus på i sit eget arbejde med området.
16.30: Tak for i dag.
Mødet er gratis, og alle er velkomne, men der er et begrænset antal pladser. På den baggrund kan der maksimalt tilmeldes 3 personer fra samme kommune. Tilmelding er efter først til mølle-princippet.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >