Hop til hovedindholdet

Webinar: De regnskabsmæssige konsekvenser af den nye ferielov

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Mandag d. 16. december 2019 kl. 09:00 til 10:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 13. december 2019 kl. 12:00

Sted

Online Online

Webinar: De regnskabsmæssige konsekvenser af den nye ferielov

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Den nye ferielov træder i kraft med virkning pr. 1. september 2019 med en overgangsperiode/indfasningsperiode allerede fra 1. januar 2019.

Ud over at ferieloven får betydning for den måde virksomhedens ansatte optjener og afholder ferie, så får den ligeledes en regnskabsmæssig konsekvens. Der er tale om væsentlige ændringer, som påvirker den måde, feriepenge håndteres på i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Den nye ferielov får en konsekvens med hensyn til, hvorledes feriepengeforpligtelser opgøres og præsenteres i årsregnskabet.

Som følge af overgangsordningen til den nye ferielov vil de nye regler allerede i 2019 komme til at påvirke årsregnskabet med hensyn til opgørelse og indregning af feriepengeforpligtelser. Ændringerne i den regnskabsmæssige behandling vil primært vedrøre opgørelse af feriepengeforpligtelser for funktionærer. Feriepenge for timelønnede medarbejdere vil fortsat blive opgjort som hidtil og vil blive indbetalt løbende.

Dette webinar giver dig et hurtigt overblik over de regnskabsmæssige konsekvenser.

Vi ser nærmere på: 
- Metoder for beregning af feriepengeforpligtelse
- Særligt om feriepengeforpligtelse for direktører
- Feriepengeforpligtelsen 31. december 2019
- Feriepengeforpligtelsen 31. december 2020
- Hvordan indregnes forpligtelsen i årsregnskabet?
- Simple regneeksempler på feriepengeforpligtelse
- Eksempler på valg af indbetaling til fond eller ej.

Webinaret har en varighed af 1 time, og du har mulighed for at stille spørgsmål løbende i vores chat.

Webinaret er gratis.

Du kan deltage enten 16. december 2019 kl. 9-10 eller 10. januar 2020 kl. 9-10.